Merete

VELKOMMEN TIL RO, HVILE OG NÆRHED – et trygt sted at lande.

Jeg hedder Merete, jeg bor i Tårnby med min dejlige familie og vores hund Pelle.
 
Jeg er 49 år, sensitiv, introvert, unik og lige som dig helt min egen.
 
Jeg har været stresset siden jeg var lille, fordi jeg aldrig helt vidste eller kunne finde ud af, om jeg passede ind – jeg prøvede at være som de andre og finde min plads i fællesskabet. Jeg brugte utroligt mange kræfter og meget tid på det.
 
Det var først for nylig, at jeg fandt ud af, hvorfor jeg blev ved at falde ned i de samme huller, fordi mit sind havde fortrængt disse oplevelser fra min barndom, jeg var blot fortsat med at leve videre i de samme mønstre og de samme tankespind. Men min krop huskede alt.
 
Jeg havde brugt Yin Yoga i mange år til at finde vej indtil min krop få kontakt, men kom aldrig helt ind.
 

Jeg var nysgerrig og ville gerne finde ud af, hvordan jeg kunne gøre tingene på en anden måde, der måske passede bedre til mig.

Uddannelse og undervisning: 
I 2020 tog jeg min første yoga uddannelse – Yoga mod stress – så dejligt at blive mødt af andre, der havde samme udfordringer som mig, hvor det var ok at tale om det og give det plads.
 
Jeg begyndte at undervise hjemme i min have – de kære yogier tog så godt imod mig, og der var faktisk nogen, der gerne ville lytte til mig og min stemme.
 
Jeg begyndte at få en følelse af at høre til.
 
I 2021 tog jeg Yoga Nidra, Yin Yoga og Sanselig Yoga uddannelse – arbejdede videre med mig selv og min plads i dette skønne yoga univers, som var så langt væk fra min arbejdsliv.
 
I 2022 tog jeg Restorativ og HvileterapiTM – fik en helt blid og mild tilgang til mig og til at komme helt ned i min krop og rumme alt, hvad jeg er.
 

Jeg øver mig stadig.

Fuld tid som yoga selvstændig:
I 2023 sagde jeg mit gode job op – sagt nej tak til fast indtjening, kollegaer, kantine, gratis the og kaffe.
 
Jeg har et stort ønske om frihed til at leve et liv på mine præmisser og til at fylde mit liv op med det der står mit hjerte nær.
 
En intention om at give RO og nærhed videre til dig. 
 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen. 

Uddannelser:

 
0
    0
    Din kurv
    Kurven er tomRetur til shoppen